For andet år i træk slår Copenhagen FinTech dørene op til Copenhagen Fintech Week og for en uge med fokus på fintech. I år bliver med et større og mere dedikeret fokus på et nordisk økosystem. 

Fintech er i fuld flor i Danmark og i Norden. I trit med at teknologien tager kvantespring ser flere fintech startups dagens lys og finansielle institutioner anerkender behovet for teknologi og en digital transformation.

Men de teknologiske fremskridt skaber nye udfordringer i et dansk og nordisk økosystem, der tørster efter risikovillig kapital, de rette talenter og fleksibel regulering. Derfor tager årets Copenhagen Fintech Week for andet år i træk fat om roden på økosystemets største problemer, når ugen sparkes i gang med fokus på fintech regulering. Det sker når dørene går op klokken 11.00 på Copenhagen Business School.

Over de næste fem dage vil der også være fokus på udfordringer, løsninger og muligheder, som de teknologiske fremskridt bærer med sig. Der vil også være fokus på nye og interessante sider af fintech-industrien.

“Årets fintech-uge kører under mottoet ‘Not your average fintec week’. Vi vil vise et andet ansigt af fintech. Ud over at have de sædvanlige keynotes og paneler om fintech emner, så skal vi også diskutere nogle af muligheder, der opstået i alt fra kunstig intelligens til FN’s bæredygtighedsmål. Vi har især lagt vægt på at inkludere Fintech for Impact med bæredygtighedsmålene, ligesom vi diskuterer også skal kvinder i magtpositioner inden for områder som blockchain og AI. Og så runder vi hele ugen af med krydstogtsmatchning for investorer og startups,” siger Carla Fabbro, der er projektleder for Copenhagen Fintech Week 2018.

Du kan se hele programmet her. Og ugens events finder sted her:

18. juni: Copenhagen Business School, Porcelænshaven 20, 2000 Frederiksberg
20 og 21 juni: Pier47, Langelinie Alle 47, 2100 København
22 juni: Copenhagen Fintech Lab, Applebys Plads 7, 1411 Copenhagen

TechSavvy Media deltager på onsdagens program ved Pier47 hvor fintech-ugen zoomer ind på det nordiske fintech økosystem, open banking, FN’s bæredygtighedsmål og fintech, blockchain, kunstig intelligens og it-sikkerhed. Vi sender live med interviews med udvalgte speekers via Facebook.

Torsdag bliver også en interessant dag. Her vil 25 fintech startups pitche deres løsninger og der vil være fireside chats om emner som corporate startup samarbejde og investeringer. Det vil også være dagen for den berømte københavnske FinTech BBQ.