Det danske spin-out fra Aarhus Universitet, Fieldsense, vil med udbredelsen af deres mobile vejrstationer gøre det nemmere for landmænd at tilpasse sig hyperlokale vejrforhold og effektivisere driften af landbruget.

Selvom det meste efterhånden tændes og slukkes med en iPhone, er vejret stadig et af de få mysterier tilbage på jorden. For vi kan bare ikke styre det, nogle gange end ikke forudsige det. Derfor har guder op gennem historien repræsenteret netop vejret; fra Poseidons hav over Zeus’ lynild til Thors uforudsigelige torden. Regn, sne og sol – vejret af en af de få ting, mange – særligt landmænd – stadig beder til Gud om.

Men måske er det ved at ændre sig. For det aarhusianske startup Fieldsense har med stor succes udviklet en mobil vejrstation, som landmænd kan installere på markerne og dermed få et overblik over den hyperlokale vejrsituation i realtid. På den måde kan man hjemmefra se, om det blæser for meget til at sprøjte på en mark, der ligger 20 kilometer væk, og i stedet koncentrere sig om andre arbejdsopgaver den dag.

“Det er essentielt for landmændene f.eks. at vide, om de kan køre på deres marker, om der er lokale byger på vej eller allerede har været det og om vindforholdene er optimale ift. sprøjtning – eller om man bare kaster penge ud ad vinduet. At drive et landbrug er en virkelig kompleks logistisk øvelse og ekstremt afhængigt af vejret. Med vores løsning bliver landmændenes liv lidt lettere,” fortæller John Smedegaard, der er CEO og medstifter af Fieldsense.

Fieldsense ser sig selv som en dataplatform for landmanden. Ved hjælp af forskellige datakilder kan platformens brugere analysere hele landbruget og få informationer om både lufttryk, luftfugtighed, fordampning og lysmængden foruden selvfølgelig vind og vejr. Derfra kan landmændene træffe bedre og effektiviserende beslutninger om alt fra, hvornår der skal høstes til, om afgrøderne stadig har for meget fugt fra en lokal byge til, at det giver mening af sprøjte dem.

“Vi har ikke behov for at være de mest præcise i Paris eller Berlin. Men ude på en mark, midt ude i ingenting, der vil vi gerne være de bedste,” forklarer Smedegaard.

Vejstationen fra FieldSense, som giver Aarhus-virksomheden det fintmaskede vejroverblik.

Flere vejrstationer betyder bedre forudsigelser

Næste lag af data på platformen stammer fra satellitter, som bruges til at se, hvilke områder på marken der har brug for mere omsorg. Sammenlagt med de præcise vejrdata giver det landmænd en række helt nye værktøjer og analyser, som gør det mere effektivt at drive et landbrug.

“Man plejede at sige, at der er en landmand i hver familie, når du går to generationer tilbage, men sådan er det ikke mere. Man kan ikke længere ringe og spørge nabogården, hvordan det ser ud hos dem,” siger John Smedegaard.

Fieldsense har for nyligt gennemført en vellykket investeringsrunde anført af grovvarekoncernen Danish Agro samt venturekapitalfonden Rockstart og Pajbjergfonden som medinvestorer. Investeringen skal blandt andet bruges til at konsolidere positionen i markedet.

“Vi vil gerne have så meget historik så muligt, derfor er vi også i gang med en aggressiv udbredelse. Det handler om, at vores platform bruger machine learning i prognoserne, og den bliver hele tiden mere præcis af at kunne observere forhold historisk over tid, men også på tværs af landegrænser. Vi kan ikke bare sætte en masse stationer op i Danmark og så håbe på at kunne lave en prognose i Finland,” fortæller Fieldsense-direktøren.

Datafarmere

Imens vejrforholdene i store dele af verden ændrer sig, bliver det i stigende grad vigtigt for landmændene at kunne forudsige og tilpasse sig. Særligt når det gælder ens levebrød.

Ifølge Fieldsense-stifteren er de lokale vejrstationer en del af en decideret tech-bølge, der skyller indover sektoren i takt med, at landbrugene bliver større og større, og at der bliver længere og længere mellem dem.

“Jeg føler, vi er en del af den revolution, der er ved at ske. Udover meteorologer ville jeg sige, at landmænd er dem, der har bedst fornemmelse for vejret. Og lige nu ser vi en bølge af landmænd eller datafarmere, som bruger data på en helt ny måde til at drive deres landbrug. Nogle har helt op til 17 vejrstationer og det er virkelig imponerende, hvor omfattende deres videnskabelige viden er,” beskriver Smedegaard.

Og den viden bliver kun vigtigere i fremtiden, hvor færre hænder skal kunne levere flere afgrøder.

“Der bliver hele tiden færre i landbruget, og samtidig forventer forbrugerne, at prisen ikke stiger. For at kunne løse det, er der brug for en masse nye værktøjer, der kan effektivisere og optimere driften. Der er vi ikke hele løsningen – men en del af løsningen,” fortæller John Smedegaard.

[mailpoet_form id=”8″]