Dansk Industri har fremlagt 22 konkrete forslag til, hvordan Danmark kan skabe bedre rammer for vækst og udvikling i hele landet. 

Investér i infrastruktur, styrk det kommunale erhvervsklima, placer flere uddannelser i hele Danmark og skab stærke lokale vækstområder på tværs af kommunegrænserne. Det er blandt de indsatsområder, som Dansk Industri har foreslået, at Folketingets partier fokuserer på for at skabe vækst og udvikling i hele Danmark.

Danskerne vælger nemlig i stigende grad at flytte mod de større byer, og de skaber udfordringer for små og store virksomheder uden for byerne, som får sværere ved at tiltrække arbejdskraft. Dog kan Danmark få gavn af udviklingen, konkluderer Dansk Industri i en 50 sider lang publikation med 22 konkrete forslag til vækst og udvikling.

Kommunerne skal belønnes for at tiltrække arbejdskraft

Et af forslagene er at belønne kommunerne for antallet af private arbejdspladser, frem for det nuværende system, hvor kommunerne modtager en andel af selskabsskatten og har ret til at opkræve dækningsafgift fra erhvervslivet, men ikke ser en særlig stor fordel i at tiltrække virksomheder.

“Derfor foreslår DI, at alle kommuner hvert år får et kontant tilskud på eksempelvis 4.000 kroner for hver privat arbejdsplads, der er i kommunen. Det vil gøre det attraktivt for kommunerne at være erhvervsvenlige og skabe arbejdspladser – i stedet for som i dag, hvor det for mange kommuner er mere lukrativt at tiltrække borgere, der bosætter sig og betaler skat i kommunen,” siger Karsten Dybvad, administrerende direktør i DI i en pressemeddelelse.

Gennemføres DI’s forslag, vil det betyde, at alle typer private virksomheder vil bidrage til kommunens økonomi og ikke kun de store virksomheder med store overskud.

Forslaget får ros af landsforening

Det forslag får ros af landsforeningen Danmark på Vippen, som i flere år har anbefalet lignende arbejdsmetoder.

“Det er et ualmindeligt interessant forslag fra Dansk Industri. Om det beløb, som de enkelte kommuner modtager pr. private arbejdsplads, skal være 4000 kroner eller endnu højere, må vi se på, men umiddelbart bakker vi fuldt op om forslaget,” siger Carsten Kissmeyer, borgmester i Ikast-Brande Kommune og bestyrelsesmedlem i Danmark på Vippen.

Han så dog gerne, at forslaget blev kombineret med en økonomisk kompensation, der tager udgangspunkt i antallet af statsligt finansierede arbejdspladser i hver enkelt kommune:

“Det er helt oplagt, at vi kombinerer det her forslag fra Dansk Industri med, at de kommuner, som har en underrepræsentation af statsligt finansierede arbejdspladser, skal have en kompensation, fordi de kommuner, som på trods af udflytning stadig sidder tungt på de statslige arbejdspladser, og her tænker jeg primært på hovedstaden, opnår en enorm økonomisk gevinst derved.”

Nogle kommuner vil måske brokke sig

Ifølge Karsten Dybvad kan forslagene dog give panderynker hos nogle kommuner, men det er prisen for et bedre system, siger han i pressemeddelelsen:

“Mange af de pågældende kommuner ved godt, at deres indtægt fra selskabsskatten kan være meget svingende, og at den gør dem meget afhængig af, hvordan det går i nogle relativt få virksomheder i kommunen,” siger han.

Han bakkes op af Poul Skadhede, formand for DI Hovedstaden:

“Måden at tænke erhvervsskat og særligt dækningsafgift er uretfærdig. For kommunerne i Hovedstadsområdet kan det – set ud fra et økonomisk synspunkt – bedre betale sig at være en borgerkommune end en erhvervskommune,” siger han og fortsætter:

“Det er jo skørt, at man hellere vil tiltrække beboere, men ikke de arbejdspladser, som beboere så skal pendle over kommunegrænsen til. Der børe være et større incitament til at skabe arbejdspladser, da det jo automatisk medfører tilflyttere – og ikke mindst vækst til gavn for hele kommunen.”