Mange virksomheder gennemgår i disse år store forandringer som følge af digitaliseringen. Men er organisationer overhovedet parate til de digitale transformationer, de står overfor?

Pleo, Duuoo, LifeX og Headlight er alle bygget sammen Founders’ startup-studio på Skelbækgade ved Københavns kødby.

De fire startups har et fælles mål: De vil at sætte den enkelte medarbejder i centrum og udvikle løsninger, der skaber fleksibilitet og arbejdsglæde i en arbejdsmarked og på fremtidens arbejdspladser.

I sidte uge afholdte Founders et udsolgt og særdeles velbesøgt event med fokus på netop dette.

Det vidner om, at interessen for fremtidens arbejdsmarked er stor og behovet for løsningerne er mindst lige så stort.

Ledere skal trives i usikkerhed

Om ti år eksisterer 40 procent af de 500 største virksomheder i USA i dag – også kendt under Fortune 500 – ikke længere. Virksomhederne, der overlever, bliver dem, hvor lederne fokuserer på at løse problemer frem for at skabe mest muligt profit. Det mener Erik Korsvik Østergaard, der er stifter og partner af Bloch & Østergaard.

“Fremtidens leder skal have entreprenørielle kompetencer og have evnerne til at forstå kompleksitet og rede den ud som en gartner i et økosystem. Ligesom iværksættere bliver de bedste af fremtidens ledere dem, der trives i en vis usikkerhed,” siger Erik Korsvik Østergaard.

Derudover skal fremtidens ledere og udfordre status quo konstant og drive udviklingen fremad. Større etablerede virksomheder har ikke råd til at lade mindre virksomheder og startups stå for den teknologiske udvikling. De må sande at innovation sker gennem samarbejde og ikke i en topstyret virksomhedsstruktur.

Individet i fokus

Simon Sylvest er medstifter og partner i Founders. Han har fingrene ned i flere af de digitale værktøjer, som løser forskellige udfordringer for både medarbejdere og ledere på det moderne arbejdsmarked og som Founders står bag.

For ham er det vigtigt, at vi er opmærksomme på at bruge de digitale værktøjer på en klog måde.

”Teknologien har gjort os i stand til at arbejde mere effektivt – men hvis vi ikke får implementeret værktøjerne, så de passer til individet, ender de med at gøre mere skade end gavn,” siger Simon Sylvest.

Camilla Hillerup, HR Lead for Microsoft i Danmark og Island, fremhævede også at det vigtigste element i at implementere nye digitale strategier eller værktøjer er at sikre, at kulturen i organisationen er parat – ikke kun blandt medarbejderne, men i lige så høj grad blandt ledelsen. Det er Simon Sylvest enig i.

”Man skal ikke digitalisere bare for digitaliseringens skyld. Når vi udvikler teknologier i Founders, gør vi det med et skarpt fokus på individet, der skal bruge det. Hvordan kan det her digitale værktøj tilføre reel værdi til det enkelte menneskes dagligdag?”

Leo Pharma, SKAT og Danske Bank var mødt op for at diskutere fremtidens arbejdsmarked, og hvordan organisationer kan navigere i de mange nye digitaliseringsværktøjer, der er til rådighed i dag.

Vi fik ikke endegyldigt svar på, om de etablerede virksomheder er klar til transformationen af fremtidens arbejdsmarked. Men som Camilla Hillerup pointerede, så har Microsoft ændret deres mission statement til “to help individuals and businesses realize their full potential”. Hvor det før i tiden var “a PC in every home.”