Michael Bugaj er stifter af platformen, hvor virksomheder og vikarer kan finde hinanden. Hans startup har netop påtaget sig ansvaret som arbejdsgiver. Men det er ikke begyndelsen på meploys forhold til ansvar, det er endnu et skridt på en rejse, der startede år tilbage i Paris.

“Mere end 20.000 danskere arbejder for platforme, der udnytter juridisk gråzone,” sådan skrev Ugebrevet A4 for godt et år siden. Den juridiske gråzone er der, hvor platforme læner sig op af at være arbejdsgivere, men ikke sikrer medarbejderne ret til løn under sygdom, barsel, feriepenge eller pension.

Happy Helper, Handyhand, Cleady, Jobbi og meploy lagde alle sammen startup til mediets bredside. Nu har sidstnævnte påtaget sig arbejdsgiveransvaret. Ikke på grund af kritiske artikler eller PR, men fordi ansvarlighed er indbygget i meploys DNA og fordi det er godt for forretningen.

“Vores vigtigste ressource er medarbejderne”

Men det er ikke uden omkostninger at blive arbejdsgiver. Alt papirarbejdet med skat og så videre automatiserer meploy. Blandt andet ved at integrere med Salary, hvis stifter, Toke Kruse sidder på meploys advisory board. Men barsel, sygdom og så videre er alt andet lige en risiko.

“Jeg ser det ikke som en risiko. Det handler om ansvarlighed. Hvis man ser det at blive arbejdsgiver som en risiko, så er ens udgangspunkt i forhold arbejdsstyrken fordrejet. Som platformsservice, så er man kun så god som ens medarbejdere,” siger Michael Bugaj.

For andre services som Uber er medarbejderstyrken ikke lige så vigtig. Som Michael Bugaj siger, man skal fra A til B, hvor galt kan det gå, men vikarerne skal være i virksomhederne i otte timer dagligt.

“Derfor er det det modsatte af risiko at blive arbejdsgiver. En god organisation videreudvikler og investere i dens medarbejdere. Derfor ser jeg det ikke som en risiko, men som starten på et gensidigt partnerskab mellem meploy og arbejdstageren,” siger Michael Bugaj.

Meploy skal være infrastrukturen for en ny arbejdskultur

Stifter, Michael Bugaj, ser ikke meploy og han som et digitaliseret vikarbureau, men som en infrastruktur for en ny arbejdskultur og en vigtig del af det er at blive arbejdsgiver.

“Vi bevæger os fra en arbejdskultur, der bygger på den anden industrielle revolution, imod en ny type arbejdskultur, der bygger på deleøkonomien. Tænk på el-industrien, hvor forbrugere nu kan producere energi. Energiselskaberne skal ikke længere sælge energi, men en infrastruktur som forbrugerne,” siger Michael Bugaj og fortsætter:

“Det er samme filosofi som meploy bygger på, vi bygger en infrastruktur så alle kan komme i arbejde i dag. Den infrastruktur sikrer at der er kontrakter, forsikringer, garanterede betalinger, lønsedler, skat bliver betalt og ATP bliver betalt.”

Men at blive arbejdsgiver er ikke begyndelsen på meploys forhold til ansvarlighed. Den fortælling startede for år tilbage. I Paris.

Fra parisisk problem til ide

I 2011 sad Michael Bugaj i en lejlighed i Paris. Pengene var små, men i gaderne omkring ham lå cafeer og restauranter, som alle brugte korttidsansatte til at servere cafe au lait og bouillabaisse.

“Det var tydeligt at der var et behov for arbejdskraft, men det var svært at få foden indenfor. Jeg ville ikke arbejde sort og samtidig ville jeg være sikker på at få løn. Det var faktisk sådan jeg kom på ideen til meploy,” siger Michael Bugaj.

Men barriererne for at komme ind på arbejdsmarkedet var for store. Samtidig blev Uber lanceret i Paris og forretningsmodellen gjorde indtryk på Michael Bugaj. Det var en helt ny – og kontroversiel – måde at organisere arbejde på.

En platform med arbejderen i centrum

Men det var først da Michael Bugaj og kæresten flyttede til Danmark og fik et barn ideen blev omsat til handling. Han ville gerne have hjælp til at købe ind og gøre rent, men de tilbud der fandtes var meget omkostningstunge.

I USA fandt han inspiration ved Taskrabbit og Handy.com, men de eksisterende løsninger havde en indbygget fejl. De forsøgte at løse problemer for dem som købte sig til hjælp, men ikke dem som tilbød den, arbejderen.

“50 procent af hjælperne på platforme er der fordi de har behov for den ekstra indkomst. De gør det ikke for sjov, de er nødt til det, hvilket betyder at der er en risiko for at de bliver udnyttet. Det er præcis det som Taskrabbit, Uber og alle de andre bliver anklaget for,” siger Michael Bugaj og fortsætter:

“Derfor besluttede jeg mig for at bygge en platform, der var fair. Som – først og fremmest – tog udgangspunkt i at løse arbejdernes problemer.”