På astrofysik-studiet fandt Nikolaj Viborg og Andreas Helbo hurtigt ud af, at ingen af dem egentlig var super opsatte på at få et job som astrofysiker. Derfor hackede de sig gennem studiet med periodiske pensum-sprints, mens Andreas dyrkede triatlon på eliteniveau, og Nikolaj spillede musik i et rockband ved siden af.
”På den måde fik vi et godt makkerskab, og fandt ud af hvordan vi kunne klare fagene hurtigst og nemmest. Vi kom til forelæsningerne men sad og lavede noget andet – fx iværksætteri, som var lidt mere spændende,” fortæller Nikolaj Viborg.
Sideløbende med specialet begyndte de at brainstorme ideer, der kunne blive til deres egen virksomhed efter studiet. En app til at få gode tilbud på øl fra byens beværtninger og en cykellås med indbygget GPS var på bordet. Men det var for svært og dyrt at lave. I stedet endte de på en iværksætterrejse, der var mere low-tech.
”Der var lidt en plakat-trend, og det kunne vi lave selv, samtidig med det var billigt. Så vi startede med Århus- og Vestjyllandplakaten, fik trykt 1000 af hver, kaprede en gammel, muggen kælder på Aarhus Universitet uden at få lov, og fyldte den op med paprør og bobbleplast. Og så var vi i gang,” fortæller Nikolaj Viborg.
Plakatbutikken blev døbt Dialægt og var tænkt som en kravlegårds-virksomhed. På den måde kunne de to stiftere supplere baggrunden som astrofysikere med noget reel iværksættererfaring i et miljø, hvor det var billigt og uden den store risiko at fejle. Men det tog hurtigt fart.
”Efter 36 dage var vi break even – men der skal jo heller ikke så meget til, når man kun har investeret 6.000 kroner. Efter vi afleverede speciale og var blevet Cand. Scient i astrofysik, gik vi fuld tid på Dialægt, og tre måneder efter start var vi all-in og kunne give os selv en løn. Vi fandt ud af, at det er det her, der er vores rigtige virksomhed,” siger Nikolaj Viborg.
Læs også: Efter Løvens Hule: Nu kombinerer vi idealisme med forretning
Sidste år var omsætningen i plakatforretningen vokset til 8,5 millioner kroner. Og trods et meget analogt produkt med en begrænset innovationshøjde kvitterede Jesper Buch og Jan Lehrmann med en investering på 1,2 millioner kroner for 20 procent af Dialægt i aftenens afsnit af Løvens Hule.
”Vi ved ikke, hvad vi skal bruge pengene til”
Løvens Hule startede nogenlunde samtidig med, at Dialægt blev stiftet. Derfor sad de to stiftere også klinet til skærmen hver uge for at være sofadommere overfor de deltagende iværksættere.
De tænkte dog ikke seriøst på, at det var en mulighed for deres egen virksomhed at deltage, før en caster på programmet i august sidste år ringende til dem. Og da muligheden bød sig, greb de den.
”Det er underligt at komme derind, for hele det flotte setup, man ser i TV, er jo bare en kulisse med papvægge og brædder, der knager og brager, når man går på dem. Bare sådan en ting som at løverne sidder 5-6 meter væk, har man ikke lige tænkt over,” fortæller Nikolaj Viborg.
Efter lidt forhandling frem og tilbage endte Dialægt med at gå fra studiet med en investering på 1,2 millioner kroner. Men i virkeligheden var det meget vigtigere for de to iværksættere at få de erfarne løver med om bord.
”Vi har brug for nogen, der kan sparke os lidt i røven, så vi giver den en ekstra skalle. Vi har en virksomhed, som har omsætning og overskud, og vi står ikke og skal lave nogle store investeringer. Derfor havde vi egentlig mere brug for kloge hoveder, der kunne give noget sparring og åbne nogle døre, så vi har faktisk pt. ingen planer for, hvad pengene skal bruges til,” siger Nikolaj Viborg.
Ikke bare en pony med ét trick
Det er både nemt og billigt at komme i gang med at sælge plakater, og avancen er rigtig god. Det betyder også, at mange prøver, men få formår at få det til at blive en rigtig forretning.
Dialægt fandt magien i et simpelt format, hvor ni bokse med dialægt-citater fra forskellige landsdele – der efterfølgende oversættes til det, de faktisk betyder – spiller på følelser og identitet i en sådan grad, at 35.000 styk er blevet langet over disken siden starten.
”Vi startede ud med de store – Århus, Vestjylland, Nordjylland, Fyn osv., men til sidste sad jeg og lavede plakater for Ærø og Mors og det blev for nichet. Det var der ikke nok salg i. Som en sjov ide lavede jeg en plakat med “ejendomsmægleren” til vores sociale medier. Vi havde egentlig ikke tænkt det som noget, vi ville sælge, men vi fik sindsygt mange henvendelser fra folk, der gerne ville købe den,” fortæller Nikolaj Viborg.
Ved at lave plakater der spiller på professioner og fritidsinteresser, har Dialægt fundet et nyt guldæg under den simple ide, der satte det hele i gang. Og selvom produktporteføljen stadig er relativt snæver, har stifterne ingen forventninger om, at væksten stagnerer.
Plakaterne er stadig kun i Danmark, og med et marked for anledningskort, hvor giganten Hallmark alene omsætter for 16 milliarder om året, er der rigeligt med plads til at vokse uden at skulle genopfinde den dybe tallerken.
”I de her digitale dage kan det virke lidt oldschool med anledningskort, men der er ingen der er lykkes med at lave en digital udgave. En email er jo ikke særlig fed. Det, der giver noget, er at udvælge et kort, der er personligt, og skrive en håndskreven besked deri. Man har brugt tid og energi på lige præcis det – og det vil folk stadig gerne give penge for, så det er det, vi skal bruge vores energi på.”