Det israelske økosystem er midt i et tigerspring i disse år. Drømmen om det hurtige exit er blevet erstattet med ambitionen om den sværere skalering. En ambition som danske erfaringer kan hjælpe med at indfri.
I 2009 udkom “Start-up nation: The Story of Israel’s Economic Miracle”. En bog der undersøgte, hvordan det kunne være, at en 60-årig nation med cirka 7 millioner indbyggere havde været i stand til at få flere virksomheder på NASDAQ end noget andet land i verden – undtagen USA selv. Men små ti år senere er det måske tid til at revidere den titel, for Israel synes at være på vej ind i en ny æra.
I første halvår af 2018 var antallet af de såkaldte scale-up investeringsrunder (5-10 millioner dollars) fordoblet i forhold til første halvår i 2015. I samme periode er antallet af tech-exits faldet fra 71 til 58 ifølge den israelskbaserede researchvirksomhed IVC Research Center. Med andre ord er den israelske Startup Nation på vej til at blive Scale-up Land.
Den danske Guldæg-delegation er inviteret til reception i den danske Ambassadør i Israels residens. Her møder vi blandt andet Louise Vibjerg Thomsen, som har boet i Israel i 14 år, og hun har i de seneste fire fulgt udviklingen i økosystemet tæt i hendes arbejde ved det danske Innovationscenter i Tel Aviv. Hun mener, at en ny bølge af israelske iværksættere har ramt landet.
Anden bølge iværksætteri
Da AOL købte det israelsk udviklede chatprogram ICQ for 287 millioner dollars i 1998, var det startskuddet til en guldfeber i den lille ørkenstat. Siden har den altovervejende israelske iværksætterdrøm været at lave et hurtigt exit.
“Når jeg snakker med nogle af de tidlige iværksættere, hører jeg, at de solgte deres virksomheder for billigt. Men det er også meget naturligt. Hvis man er en del af første bølge af iværksættere, hvor det er nyt at man kan have store exits, så kan det være fristende at sige ja til 100 millioner dollars,” siger Louise Vibjerg Thomsen.
De dyrekøbte erfaringer kommer det israelske økosystem til gode nu. De tidlige exits er lige så stille ved at blive erstattet med ønsket om IPOs, større exits eller at skabe en stor virksomhed.
“Det har i mange år været sådan, at israelske startups gik efter at lave et exit. Men nu rider vi på den næste bølge af iværksættere, der har lavet deres første exit. De har lidt mere ro på og tør vente lidt længere, inden de foretager deres andet exit. Det er en af grundene til, at exits kommer senere. ” siger Louise Vibjerg Thomsen.
Israel vil lære dansk besindighed
Det kan synes fremmed i danske øre, men i den israelske startup-kultur er det at fejle en god ting. Her ses fejltrin som byggesten på vejen mod succes. Derfor støtter staten også op omkring tidligt iværksætteri. Men i de senere år har regeringen øget deres fokus på at de nystartede virksomheder skal vokse – ikke exitte.
“Fra den israelske regerings side har man opdaget, at det er godt at være Startup Nation. Men for en økonomi er det også godt, hvis der er nogle lidt større virksomheder. For hvis antallet af startups falder i morgen, så kan økonomien følge efter. Andre lande er jo også ved at være godt med i udviklingen af deres økosystemer, og derfor vil regeringen gerne have en mere divers økonomi,” siger Louise Vibjerg Thomsen.
Men selvom flere tal indikerer, at skiftet er undervejs, så er det stadig kun fire ud af 500 israelske startups, der vokser sig store udenom exits viser tal fra IVC Research Center. Der er altså en knaphed i skaleringstalent- og erfaring. Derfor ansatte medicinalgiganten Teva den tidligere Lundbeck-direktør, Kåre Schultz. Kombinationen af den israelske foretagsomhed og den danske besindighed er nemlig et godt match.
“Der er samarbejdet mellem Israel og Danmark rigtig godt. I Danmark har vi flere mellemstore og store virksomheder. Israel vil gerne lære af, hvordan vi har opnået det. De er især interesserede i den danske procestænkning. Man kan sige, at israelerne er gode til at starte ting, mens danskerne er gode til at føre dem videre. I den forstand komplementerer de to lande hinanden,” siger Louise Vibjerg Thomsen.
