You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Conversio hjælper webshops ind i Norge

Lad webshoppen indtage Norge før resten af verden

Kulturforskellene er små, landets egne webshops halser efter de danske onlinebutikker – og så er publikummet særdeles købestærkt. Derfor er Norge et oplagt marked for danske webshops, mener e-handelsekspert.

Når døren til onlinebutikken er åbnet, har kunder fra hele verden mulighed for at kigge indenfor. Det sætter hurtigt gang i drømmen om et verdensomspændende e-handels-imperium, men her skal man måske lige slå koldt vand i blodet. Ifølge e-handelseksperterne hos Conversio er det nemlig smartere at springe over de store markeder i Europa i første omgang – og i stedet satse på vores naboer mod nord.

”Som bureau anbefaler vi ofte kunderne, at Norge bør være et af de første lande, de skal kigge på. Det norske marked er underudviklet i forhold til det danske og nordmændene bruger flere penge end os per indbygger – særligt grundet den høje indtægt og de store afstande mellem byerne. Derfor er potentialet i Norge rigtig stort,” siger Anders Tjørnelund, CEO i Conversio.

Det digitale bureau haft så stor succes med at hjælpe sine kunder i gang på det norske marked, at de nu har ansat fire medarbejdere, som arbejder med norske kunder og hjælper danske webshops ind i Norge.

Købestærke nordmænd

I Norge e-handler 65 procent af befolkningen hver måned, hvilket er på linje med resten af Norden. Til gengæld sker 42 procent af handlerne i udlandet, og de bruger i gennemsnit 1360 kroner om måneden – de højeste tal i Norden – ifølge en undersøgelse Post Nord har foretaget.

”Der er færre indbyggere i Norge, men de bruger flere penge. Vi har hjulpet en række webshops til Norge, og vi har gode eksempler på, at det kan lykkes at slå igennem deroppe. Jeg ejer selv en webshop, som ligeledes opererer i Norge, og her udgør Norge en ikke uvæsentlig del af den samlede omsætning,” fortæller Anders Tjørnelund.

Læs også: Bestyrelser skal ikke kun være for gråhårede erhvervsveteraner

”Det er et enormt stort land, hvor mange har langt til butikkerne, og derfor er det et godt marked for webshops. Men deres nationale marked for onlinebutikker er ikke så udviklet som vores.”

Det handler om at fremstå norsk

Skal man have succes med at sælge i Norge, er det dog ikke nok bare at oversætte sin webshop og vente på at kunderne kommer.

”Man skal selvfølgelig oversætte og markedsføre på norsk, men det hjælper også at fremstå norsk. Hvis man har et CVR-nummer i Norge og en norsk adresse, så kan man godt sende varerne fra Danmark,” siger Anders Tjørnelund.

Manøvren kræver dog, at der er styr på struktur og processer – ikke mindst fordi Norge har andre regler, da de ikke er medlem af EU.

”Man skal have styr på logistikken. Mange er bekymrede for told og gebyrer, når de skal sælge til Norge, men det er ikke besværligt. Man skal bare sætte sig ind i det eller finde den rette partner – og vi hjælper gerne,” siger Anders Tjørnelund.

 

UGENS STARTUP: